På Lille Grynborg har vi mange forskellige dyr, du kan opleve og klappe: Katte, kattekillinger og kaniner. En lille shetlandspony, et æsel, får, lam, høns og geder! Der er dyr på gården hele året, men hen over sommeren kommer der flere dyr til, blandt andet grise som lystigt roder i jorden.
Alt dette arrangeret med henblik på at give specielt børnene en oplevelse tæt på dyrene.
Alle børn elsker dyr, så tag familien med på bondegårdsferie!
Alle dyrene kan godt lide at blive fodret og kælet med. I sommerperioden er der daglig fodringsrunde af dyrene, hvor børnene kan deltage (enkelte undtagelser/aflysninger kan forekomme).
Vil man ud at trave en tur har vi vores egen skov på Ll. Grynborg, hvor man i aftenskumringen kan være heldig at møde et rådyr eller et par harer der leger tagfat. Også i Hesbjergskoven, som er vores nærmeste nabo, er der gode muligheder for en travetur.
Naturlegepladsen
Naturlegepladsen kan bruges til at boltre sig på for børnene. Der er både svævebane, fugleredegynge, tarzan-bane, gynger, hængekøjer samt stor trampolin. Derudover har vi vores store have, med flere græsplæner som er meget velegnet til boldspil og andre former for familiespil.